Akademisk Direktionssekretær
Akademisk direktionssekretær til Danske Advokater
Danske Advokater søger en struktureret og selvstændig direktionssekretær, der både trives med klassiske sekretæropgaver og har lyst til at drive tværgående projekter. I rollen bliver du en central nøgleperson tæt på direktion og bestyrelse, hvor din evne til at holde overblikket og få tingene til at ske gør en reel forskel i dagligdagen. Du får en bred opgaveportefølje, hvor ingen dage er ens, og hvor du både understøtter direktionen i driften og selv tager ansvar for projekter fra start til slut.
Om Danske Advokater:
Vi er brancheorganisationen for advokatvirksomheder i Danmark og tæller ca. 30 medarbejdere i et levende sekretariat i hjertet af København. Her er tempoet højt, fagligheden stærk og beslutningsvejene korte. Du får stor selvstændighed, fleksibilitet og en arbejdsplads, hvor du kan gøre en reel forskel.
Dine opgaver:
Direktionssekretær
Sekretærbistand til vores administrerende direktør, herunder mødebooking, kalenderstyring, rejsebestilling og udsendelser
Sporadisk bistand til den øvrige direktion
Direktions- og bestyrelsesarbejde
Planlægning og afvikling af direktionsmøder, herunder dagsorden, materialeindhentning, deltagelse, referatskrivning og opfølgning på opgaver
Indkaldelse, planlægning og afvikling af bestyrelsesmøder, repræsentantskabsmøder og generalforsamling
Planlægning af bestyrelsens strategiseminar
Udarbejdelse af orienteringer til fagudvalg og repræsentantskab efter hvert bestyrelsesmøde
Projektledelse
Drive tværgående direktionsprojekter selvstændigt fra idé til implementering
Projektleder på særskilte HR-projekter
HR-sekretærUdarbejdelse af ansættelseskontrakter samt onboarding og offboarding
Planlægning af MUS, APV og lederevalueringer
Ledelsesrapportering og udvikling på HR-området
Intern kommunikation og samarbejdsforum
Ansvarlig for udsendelse af intern kommunikation i samarbejde med direktionen
Sekretær i samarbejdsforum med ansvar for dagsorden og opfølgning på actionpunkter
Om dig:
Du er en struktureret og selvstændig profil, der trives med ansvar og en bred opgaveportefølje. Du synes, at klassiske sekretæropgaver er sjove – også når der er mange af dem – og du har samtidig lyst og evner til at drive projekter selvstændigt i mål. Du har en akademisk uddannelse og gerne erfaring fra en lignende rolle tæt på en direktion eller bestyrelse. Du kommunikerer skarpt på skrift og i tale, og du har naturlig diskretion i din omgang med fortrolige oplysninger.
Vi tilbyder:
En central rolle tæt på direktion og bestyrelse i en stærk brancheorganisation
Stort ansvar og mulighed for selvstændigt at drive projekter
En varieret hverdag med både drift og udvikling
En arbejdsplads med uformel tone, sparring og hjælpsomme kolleger
Praktisk information
Ansøg med CV eller link til din LinkedIn-profil. Vi afholder samtaler løbende. Vi har udeladt den motiverede ansøgning, fordi vi prioriterer samtaler med relevante kandidater, suppleret af test og vurdering af relevant og konkret erfaring.
Spørgsmål? Kontakt rekrutteringsansvarlige Nicolas Kirk på kirk@kirkdupont.com.
- Locations
- Copenhagen
Copenhagen
A unique career - Join us
About Kirk & Dupont
Kirk & Dupont was founded on the belief that great companies start with great people. Today, we help candidates like you find roles in sales, marketing, finance, engineering, operations, product, and leadership. From entry-level to C-suite, your next role could be here.